Aarhus Universitet

Multiple industries

10,182 followers

Studentermedhjælper som kommunikationsansvarlig for Aarhus Universitets-Sport - genopslag at Aarhus Universitet


Ansøgningsfrist15. aug 23:59 CEST
Forventet start 1. sep

  • Universitetsledelsens Stab - Jura og SekretariatNordre Ringgade 18000 Aarhus C

  • Deltidsstilling11 timer pr. ugeID: 9724

Et aktivt studieliv giver dig sved på panden og venner for livet! Vil du være med til at understøtte dette sammen med Aarhus Universitets-Sport? Så er dette studiejob lige noget for dig!
Aarhus Universitets-Sport (AUS) søger en kommunikationsansvarlig, som brænder for at forbinde studerende på tværs af uddannelser gennem sport. Som Aarhus Universitets officielle idrætsforening udbyder AUS et bredt udvalg af sportsgrene gennem 18 selvstændige foreningsklubber. Som kommunikationsansvarlig bliver du en del af den daglige ledelse bestående af et team på tre studerende, der tilsammen understøtter et attraktivt foreningsliv på universitetet.
Som kommunikationsansvarlig er dine primære arbejdsopgaver at varetage al intern og ekstern kommunikation i AUS. Internt har den kommunikationsansvarlige faste opgaver som mødeafholdelse, kommunikation med de 18 medlemsklubber samt diverse administrative opgaver. Eksternt udføres markedsføringsorienterede opgaver såsom at opdatere vores sociale medier, vedligeholde vores hjemmeside, producere grafisk materiale og udvikle branding-/kommunikationsstrategier.
Har du lyst til at arbejde med at synliggøre og kommunikere aktivitetstilbud for studerende? Er du studerende - gerne med mere end 1,5 år tilbage af din uddannelse? Har du et godt visuelt blik, og falder det dig naturlig at skrive på både dansk og engelsk? Kan du navigere i en skiftende arbejdsbyrde og strukturere dine egne arbejdsopgaver? Er du skarp i SoMe og digitale platforme?
Kan du svare ja til ovenstående, er det måske netop dig, vi leder efter!
Stillingen har, ligesom studielivet, en varierende arbejdsbyrde med et gennemsnit på ca. 11 timer om ugen. Der vil især skulle afsættes mange timer omkring studiestart i august og september.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og
HK/STAT.
Jobstart er hurtigst muligt og senest den 1. september 2022.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send os en kort, motiveret ansøgning (se beskrivelse nedenfor), CV og evt. andre relevante bilag senest mandag den 15. august 2022. Samtaler holdes umiddelbart herefter (OBS: Vi er selvfølgelig fleksible med samtaledatoer, da det ligger midt i sommerferien). Spørgsmål bedes rettes til Freja på
I den motiverede ansøgning bedes du beskrive, hvorfor du søger jobbet, og desuden komme omkring følgende opgave: Aarhus Studenter Roklub oplever udfordringer med at rekruttere nye medlemmer. Udarbejd et stykke grafisk materiale + en tekst til et Facebook-post, der spreder budskabet om klubben med det formål at øge medlemsoptaget for sæsonstart. Det er tilladt at bruge sin fantasi og eks. finde på et nyt tiltag for klubben.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Remember to mention that you found this position on Future Finder