Cphbusiness søger analysekonsulent til den tværgående enhed KVALITET OG ANALYSE at Copenhagen Business Academy


Har du en analytisk tilgang? Har du kendskab til Power BI og kvalitetsudvikling baseret på data?Kan du formidle dine analyser skarpt og præcist? Og vil du arbejde med at udvikle datakulturen på Cphbusiness? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

Du bliver en del af Kvalitet og Analyse, der har en afgørende rolle i erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys (Cphbusiness’) ambition om at sikre og udvikle høj kvalitet i vores uddannelserne, og som gennem analyser og formidling af ledelsesinformation skal understøtte Cphbusiness’ uddannelser og ledelse.
I enheden, som p.t. består af tre kvalitetskonsulenter, en analysekonsulent, en studentermedhjælper og en leder, går ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen hånd i hånd med kollegial sparring og en uhøjtidelig omgangsform. Afdelingen fungerer som et team, hvor vi hjælper hinanden med at komme i mål med vores opgaver.
Vi er nået et stykke af vejen med data om vores studerende og er i luften med den første version af Cphbusiness’ BI-løsning. Vi ønsker fortsat at udvikle og styrke den strategiske ledelsesinformation, effektivisere dataunderstøttelsen i uddannelsernes kvalitet og etablere en stærkere datakultur. Din opgave bliver at ledsage Cphbusiness på den rejse, og din hverdag kommer til at omfatte opgaver som:
  • Videreudvikle og vedligeholde vores BI-løsning i Power BI
  • Dialog med organisationens brugere af data om deres analyser
  • Strukturere og organisere data fra forskellige forretningsområder
  • Gennemføre og formidle analyseresultater, så de kan understøtte ledelsesbeslutninger
  • Bidrage med relevante dataanalyser og -visualiseringer i forbindelse med Cphbusiness’ årlige status på strategi og kvalitet til Uddannelses- og Forskningsministeriet og Cphbusiness’ bestyrelse

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
Vi lægger herudover vægt på, at du:
  • Er fortrolig med Excel (herunder VBA) og Power BI (herunder DAX) til dataanalyse og -visualisering
  • Har stærke analytiske evner og en forståelse for de bagvedliggende metodiske overvejelser
  • Kan formidle indsigter fra data visuelt og i et klart og tydeligt sprog i fx notater og præsentationer
  • Har organisationsforståelse og er god til at samarbejde med forskellige medarbejdergrupper og inddrage deres input i opgaveløsningen
  • Har erfaring med kvantitative analyser.

Det er en fordel, at du er fortrolig med:
  • ETL-processer
  • RPA
  • SQL.

Erfaring fra en politisk styret organisation, gerne en uddannelsesinstitution, er et plus.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som specialkonsulent og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.
Det daglige arbejdssted er Cphbusiness Nørrebro, Blågårdsgade 23B, 2200 København N, men der vil også være aktiviteter på Cphbusiness’ øvrige afdelinger. Der vil desuden være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kvalitets- og analysechef Dorte Schmidt på e-mail: dsc@cphbusiness.dk eller telefon: 21 18 66 89.

Sådan søger du

Søg jobbet via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er den 14. august, og vi holder ansættelsessamtaler i ugerne efter fristen.
Tiltrædelse snarest muligt.
Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med en bred vifte af danske og internationale videregående uddannelser op til bachelor- og diplomniveau. Som offentligt ejet uddannelses- og forskningsvirksomhed er det vores ambition at gøre viden til værdi gennem det personlige lederskab. Og det vil vi gerne gøre for stadig flere, stadig bedre og stadig mere effektivt. Vi har i dag årligt godt 12.000 studerende og tæller godt 450 medarbejdere i arbejdsfællesskabet Cphbusiness. Et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på ambitionen under mottoet we dare, we share, we care.

Remember to mention that you found this position on Future Finder